Kina foråret 2018. International Qigong competition på Beijing University.

I foråret 2018 deltog jeg i den internationale Qigong konkurrence på Beijing sportuniversity  Forventningerne var justerede og træningen op til var rigtig godt på plads, så det var med en god følelse at jeg tog af sted for at få endnu en oplevelse og nye erfaringer med hjem. Jeg rejste med Dansk Health Qigong og vi mødtes med min Mester Professor Yang Yubing på universitetet til intensiv finpudsning af træning inden konkurrencen. Der blev også plads til en workshop i en dejlig meditativ serie, hvor vi nød at Mester Zhang Guangde kom og forestod teori.

Konkurrencen viste Qigong på højt niveau i både gruppe og individuel optræden. Jeg genså gode gamle venner og fik mange nye venskaber og kontakter på tværs af landene. At se hvordan andre træner og udøver Qigong og sammen at lære af hinanden, også ved drøftelser, er meget givende og udviklende. Jeg blev inspireret mange gange og lærte meget nyt. Også i forbindelse med træning fik jeg inspiration og mange gode nye ideer. Det slår mig gang på gang, hvor unikt det er med en konkurrence, hvor alle med stor glæde og entusiasme deler viden og erfaringer og træningsmetoder. Begge mine klasser endte med guld og jeg følte på dagen, at min træning, ikke mindst med Yang Yubing, fjernede de løse ender og bar frugt. Især nød jeg at deltage i den traditionelle Daojing Yangsheng Gong med nye inspirerende bekendtskaber fra bl.a Malaysien og Japan.

Konkurrencen afsluttedes med en fantastisk fødselsdags fest for Zhang Guangde og vi tog hjem med så meget god inspiration  i bagagen, som stadig skal bundfælde sig helt.

Kina foråret 2018. International Qigong competition på Beijing University.