Samarbejde camilla og Dorthe

Samarbejde

Camilla Lindebjerg & Dorthe Kisbye

Jeg har et samarbejde med min kollega Dorthe Kisbye fra Taichi4you. På nogle af holdene er vi tilstede begge to, hvilket giver os mange gode muligheder for at hjælpe dig til hurtigt at mærke forbedring i krop og sind. Med to undervisere kan vi sikre, at der kan tages særlige individuelle hensyn.

Jeg har udover Qigong trænet Tai Chi Tung Kai Yings Yang stil i 9 år og er der i mesterlære hos Dorthe Kisbye. I oktober 2016 fik jeg Mester Tung Kai Yings tilladelse til at undervise begyndere og letøvede. Jeg har i dag også hold i Taichi for begyndere og letøvede.

Dorthe KisbyeDorthe Kisbye

At undervise er at give videre og det er vigtigt, at det der videregives til eftertiden er korrekt.

Jeg har forberedt mig længe og grundigt på at undervise Tung familiens Tai Chi Chuan.

Jeg har fulgt den traditionelle vej – mesterlære. Fra 1995 har jeg fulgt min danske lærer Lars Klug og da Lars mente, at det var tid at møde Mester Tung Kai Ying, startede et nyt kapitel i min mesterlære.

I februar 2001 fik jeg Mester Tungs anbefaling om at videregive Tung familiens Yang stil til elever på alle niveauer.

Oktober 2013 startede jeg med at undervise i Qigong på opfordring af Mester Yang Yubing. I 2016 afsluttede jeg en 3 årig uddannelse som instruktør.
Min vigtigste opgave i undervisningen er at videregive de korrekte Forme, derved opnår du at få alle de gode gevinster, såvel fysiske, psykiske og sociale. Jeg lægger meget vægt på den individuelle læring og korrigering af holdning og bevægelser. Der er plads til alle uanset skavanker, baggrund m.m.

Jeg opfatter mig selv som en håndværker, der skal videregive brugen af dette fleksible værktøj til dig, så du selv kan bruge det fornuftigt med gevinster til følge.

Formidling har alle dage været en stor del af min hverdag. Det er fantastisk, at se hvor hurtigt mennesker kan lære, ved blot tålmodighed og god formidling. Jeg har voksen pædagoisk kursus.

Se mere om Dorthe på www.taichi4you.dk